Arbejd sikkert med gasser på laboratoriet

10/08/2020

Safety in labs

Air Liquide har udarbejdet et nyt "white paper"-dokument, som henvender sig til dig, som bruger gasflasker i dit daglige arbejde på laboratoriet. Dokumentet beskriver, hvordan du skal håndtere gasflaskerne, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, du bør kende, for at laboratoriet blive en sikker og tryg arbejdsplads for dig og dine kolleger.

 

Gasser anvendes i vid udstrækning på laboratorier. Derfor er det vigtigt, at laboratorieteknikerne kender risiciene og træffer passende sikkerhedsforanstaltninger

Her er et uddrag :

Risici forbundet med komprimerede gasser

Komprimerede gasser, som opbevares på glasflasker eller i særlige beholdere, har en række egenskaber, som medfører risici. Gasser opbevares under høj tryk, de er lugtfrie og kan ikke ses med det blotte øje, hvilket gør det svært at opdage en lækage. Komprimerede gasser kan opbevares som gas eller som flydende gas under tryk, f.eks. kuldioxid.

Regler og forskrifter for sikker håndtering af komprimerede gasser har først og fremmest til formål at forhindre gaslækage og sikre en god kontrol med tryk og flow.

Det er meget vigtigt, at du, som arbejder med gassen, kender til de farlige egenskaber, f.eks. brændbarhed, toksicitet, kemisk aktivitet og ætsende virkninger, ved den gas, du ønsker at bruge.

Læs altid sikkerhedsdatabladet først.

Afhængigt af hvor og hvorfor gassen skal bruges, kan nogen risici være mere alvorlige end andre. For eksempel er brændbarheden for kulilte størst i nærheden af åben ild. Hvis den derimod anvendes til at skabe en reaktion, ligger den største fare i gassens toksicitet, især i tilfælde af lækage.

Working safely with gases

Best practices

Her er eksempler på "best practices" for håndtering, opbevaring og brug af komprimerede gasser:

  1. Gasflasker skal sikres.
    Sørg for, at gasflaskerne ikke kan vælte ved at fastgøre dem til en væg eller en anden konstruktion med en kæde.
     
  2. Uforenelige gasser (f.eks. hydrogen eller syre) må ikke opbevares sammen.
    Overhold den anbefalede afstand (denne er normalt fastlagt af de lokale myndigheder) ved opbevaring af gasser med forskellige egenskaber.
     
  3. Lad ikke flaskeventilen være åben, når gasflasken ikke er i brug.
    Det er ikke nok bare at lukke regulatoren, flaskeventilen skal også lukkes.
     
  4. Brug kun komprimerede gasser i godt ventilerede rum. 
    Vi anbefaler desuden, at du bruger et egnet opbevaringsskab, når du arbejder med giftige, brandfarlige eller ætsende gasser. Begræns gasforsyningen i laboratoriet så meget som muligt.
     
  5. Brug passende personlige værnemidler, når du håndterer gasflasker, f.eks. beskyttelsesbriller, handsker og sikkerhedssko.
    Laboratorieteknikere, som håndterer komprimerede gasser, skal overholde anvisningerne om personlige værnemidler, som fremgår af risikovurderingen for laboratoriearbejdet.
     
  6. Der skal være adgang til øjebad, nødbrusebad og gasmasker for alle, som arbejder med giftige eller ætsende gasser.
     
  7. Brug altid hjælpeudstyr (sikkerhedsventiler, slanger, kraner osv.), og sørg for, at det er i god stand.
Safety in labs

Her følger en beskrivelse af de fem mest almindelige områder, hvor det er let at komme til at lave en fejl, når du håndterer gasser i laboratoriet.

1. Håndtering af gasflasker
Af sikkerhedsgrunde skal gasflasker helst opbevares udendørs i gasskabe eller containere beregnet til gas og gerne brandklassificerede. De gasflasker, der opbevares indendørs, skal stå i særlige skabe, som bør være brandklassificerede.

Gasflasker er oftest tunge og uhåndterlige. Anvend derfor en vogn til gasflasker, eller bed gasleverandøren om at sørge for tilkoblingen ved leveringen. Sørg også for at forhindre flaskerne i at vælte ved at sikre dem med f.eks. en kæde.

2. Sikkerhedsdatablade
”Ikke alle gasser udgør samme sikkerhedsrisiko”, forklarer Werner Weterings, arbejdsmiljøansvarlig og Design Authority Specialty Gases hos Air Liquide. ”Gasser kan være inerte, letantændelige, oxiderende, kryogene, giftige, mutagene, kræftfremkaldende, ætsende – eller en kombination af alle disse egenskaber. Derfor er det vigtigt, at brugeren nøje gennemlæser det aktuelle sikkerhedsdatablad for gassen på forhånd, siger Werner.

”Forestil dig en gasflaske, der indeholder en giftig blanding af svovlbrinte og nitrogen. Inden trykregulatoren tilsluttes sådan en flaske, skal den først være sluttet til et evakueringsrør, som via overtryksventilen fjerner gassen til en sikker zone (f.eks. en skrubber). Ellers risikerer man, at den giftige gas ender ude i laboratoriet. Det er et typisk eksempel på et alvorligt uheld, der kan ske, hvis man ikke følger instruktionerne på sikkerhedsdatabladet”, siger Werner.

3. Udstyr til opdagelse af gaslækager
”Flaskegasser som nitrogen og CO2 opfattes ofte som ufarlige, fordi de forekommer naturligt i atmosfæren. Men hvis disse gasser siver ud i et lukket rum – såsom et laboratorium – kan de blive livsfarlige. Derfor er det meget vigtigt, at laboratoriet er udstyret med det nødvendige udstyr til opdagelse af gaslækager. Og sådan ser virkeligheden ikke altid ud”, fortsætter Werner.

4. Reduktionsventiler
“Reduktionsventiler til gasflasker er ikke billige, så der er risiko for, at man nogle steder skyder genvej og anvender samme reduktionsventil til flere forskellige gasser ved at tilpasse koblingen. Men det kan ende galt. I et faktisk tilfælde anvendte en laboratorieassistent en reduktionsventil til at tilslutte en flaske, der indeholdt gasformig brint. Han anvendte derefter den samme reduktionsventil til at tilslutte en iltflaske. I samme øjeblik han åbnede ventilen, strømmede oxygen ind i reduktionsventilen med højt tryk og reagerede omgående med brinten. Det resulterede i en eksplosion, der forårsagede store skader i laboratoriet. Den pågældende person slap heldigvis uden alvorlige men, men det kunne sagtens være endt helt anderledes”, siger Werner. Det er grunden til, at man aldrig bør manipulere med højtrykstilslutninger.

5. Ventilation
"Ikke alle laboratorier har tilstrækkelig ventilation. Det er ekstra vigtigt at have et velfungerende ventilationssystem, når man håndterer kryogene gasser eller CMR-gaser (Carcinogenic, Mutagenic or toxic to Reproduction). På den ene side skal ventilationssystemet være tilpasset gassens flow og fareklassificering, og på den anden side skal arbejdspladsen være udstyret med blandt andet udsugningssystemer med udgangspunkt i en risikoanalyse”, forklarer Werner.

Kontakt os