De fem mest almindelige sikkerhedsfejl ved håndtering af gasser i laboratoriet

Hvordan kan man mindske risikoen for uheld?
Forskning & Analyse
|
26 marts 2021

Langt de fleste laboratorier arbejder aktivt med sikkerhed. Alligevel sker der uheld – af og til endda med alvorlige følger – som kunne have været undgået. Her følger en beskrivelse af de fem mest almindelige områder, hvor det er let at komme til at lave en fejl, når du håndterer gasser i laboratoriet.

1. Håndtering af gasflasker
Af sikkerhedsgrunde skal gasflasker helst opbevares udendørs i gasskabe eller containere beregnet til gas og gerne brandklassificerede. De gasflasker, der opbevares indendørs, skal stå i særlige skabe, som bør være brandklassificerede.

Gasflasker er oftest tunge og uhåndterlige. Anvend derfor en vogn til gasflasker, eller bed gasleverandøren om at sørge for tilkoblingen ved leveringen. Sørg også for at forhindre flaskerne i at vælte ved at sikre dem med f.eks. en kæde.

2. Sikkerhedsdatablade
”Ikke alle gasser udgør samme sikkerhedsrisiko”, forklarer Werner Weterings, arbejdsmiljøansvarlig og Design Authority Specialty Gases hos Air Liquide. ”Gasser kan være inerte, letantændelige, oxiderende, kryogene, giftige, mutagene, kræftfremkaldende, ætsende – eller en kombination af alle disse egenskaber. Derfor er det vigtigt, at brugeren nøje gennemlæser det aktuelle sikkerhedsdatablad for gassen på forhånd, siger Werner.

”Forestil dig en gasflaske, der indeholder en giftig blanding af svovlbrinte og nitrogen. Inden trykregulatoren tilsluttes sådan en flaske, skal den først være sluttet til et evakueringsrør, som via overtryksventilen fjerner gassen til en sikker zone (f.eks. en skrubber). Ellers risikerer man, at den giftige gas ender ude i laboratoriet. Det er et typisk eksempel på et alvorligt uheld, der kan ske, hvis man ikke følger instruktionerne på sikkerhedsdatabladet”, siger Werner.

3. Udstyr til opdagelse af gaslækager
”Flaskegasser som nitrogen og CO2 opfattes ofte som ufarlige, fordi de forekommer naturligt i atmosfæren. Men hvis disse gasser siver ud i et lukket rum – såsom et laboratorium – kan de blive livsfarlige. Derfor er det meget vigtigt, at laboratoriet er udstyret med det nødvendige udstyr til opdagelse af gaslækager. Og sådan ser virkeligheden ikke altid ud”, fortsætter Werner.

4. Reduktionsventiler
“Reduktionsventiler til gasflasker er ikke billige, så der er risiko for, at man nogle steder skyder genvej og anvender samme reduktionsventil til flere forskellige gasser ved at tilpasse koblingen. Men det kan ende galt. I et faktisk tilfælde anvendte en laboratorieassistent en reduktionsventil til at tilslutte en flaske, der indeholdt gasformig brint. Han anvendte derefter den samme reduktionsventil til at tilslutte en iltflaske. I samme øjeblik han åbnede ventilen, strømmede oxygen ind i reduktionsventilen med højt tryk og reagerede omgående med brinten. Det resulterede i en eksplosion, der forårsagede store skader i laboratoriet. Den pågældende person slap heldigvis uden alvorlige men, men det kunne sagtens være endt helt anderledes”, siger Werner. Det er grunden til, at man aldrig bør manipulere med højtrykstilslutninger.

5. Ventilation
"Ikke alle laboratorier har tilstrækkelig ventilation. Det er ekstra vigtigt at have et velfungerende ventilationssystem, når man håndterer kryogene gasser eller CMR-gaser (Carcinogenic, Mutagenic or toxic to Reproduction). På den ene side skal ventilationssystemet være tilpasset gassens flow og fareklassificering, og på den anden side skal arbejdspladsen være udstyret med blandt andet udsugningssystemer med udgangspunkt i en risikoanalyse”, forklarer Werner.

Air Liquides hvidbog beskriver, hvordan du sikkert håndterer gasser i laboratoriet.

Download og læs mere!

Del