Nye miljøvenlige standarder i Europa – en stor udfordring for køleindustrien

HVACR-industrien skal vælge nye alternativer.
Gasbrugere - professionelle & hobby
|
17 oktober 2018

HVACR-industrien (Heating, Ventilation, Air Condition, Refrigeration) står over for en stor udfordring i forbindelse med den nye europæiske F-gasforordning, der trådte i kraft allerede i 2015. Forordningen, der indgår i European Climate Change Program, er vedtaget for at mindske udslip af visse fluorescerende drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning. HVACR-industrien påvirkes af forordningen, da kølemiddel, der anvendes til bl.a. varmepumper, køle- eller fryseudstyr, nu må udfases ved nyinstallation og service pga. stor miljøpåvirkning.

Global Warming Potential

Lovgiverne har klassificeret F-gasserne baseret på GWP (Global Warming Potential). Jo højere GWP, desto mere bidrager gassen i forhold til den globale opvarmning.
Kuldioxid anvendes her som reference med en værdi på '1'. Til sammenligning har HFC R134a (som er en freon), en værdi på 1.480. Det betyder, at udslip fra 1 kg HFC R134a har en GWP-værdi, der svarer til 1.480 kg (!) kuldioxid.
Alligevel anvendes freoner ligesom HFO- og HC-gasser fortsat i stor udstrækning. 

Den nye forordning kræver, at udslip af F-gasser, herunder HFC, HFO og HC, skal reduceres med to tredjedele inden 2030 og med 20 % mellem 2018 og 2021 som et delmål. Derfor skal HVACR-industrien i stor stil omstille sig til miljøvenlige alternativer.

R744: den ideelle løsning?

Selvom der findes en række alternativer, virker R744-gassen som er den mest velegnede løsning – af flere årsager. R744 består af 99,99 % CO2 og har dermed en minimal GWP-værdi på 1. Gassen har udmærkede termodynamiske egenskaber og giver et lavt energiforbrug. Generelt er prisen for R744 betydeligt lavere end andre kølemidler, også til trods for prisen for de køleinstallationer, der er baseret på denne gas, i gennemsnit fortsat er højere, bliver de samlede driftsomkostninger ikke højere end ved traditionelle kølesystemer.

Producenter af HVACR-udstyr anerkender hyppigere det potentiale, der ligger i R744, og udvikler nu udstyr, der er optimeret til denne gas. Virksomheder som Danfoss, Bitzer og SCM Frigo tilbyder allerede denne type udstyr. Et antal tyske bilproducenter er også gået over til airconditionsystemer, der er baseret på R744.

Minimal rest af fugtpartikler

“R744-gassen fra Air Liquide leveres i særlige, varmebehandlede flasker,” fortæller Anders Broberg, Entrepreneurs & Professionels Offer Deployment Manager i Air Liquide Norden. “Det betyder, at vi kan garantere, at fugtpartiklerne i den R744, vi leverer, ikke overstiger 5 ppm, og derfor dannes der ingen iskrystaller i gassen. Det er helt unikt, da R744 normalt indeholder ca. 200 ppm fugtpartikler. En anden vigtig faktor udspringer af vores R744. Gassen, dvs. kuldioxiden, udvindes i forbindelse med andre produktionsprocesser, så vi producerer ikke nogen ny gas.”

Mange anvendelsesmuligheder

“R744 er særligt velegnet, når det handler om at erstatte eksisterende kølemidler i forskellige kølesystemer som fx frysere i fødevarebutikker, luftkonditionering i butikker og offentlige miljøer, skøjtehaller, mobil luftkonditionering m.m.,” pointerer Anders Broberg. “Air Liquides kuldioxid R744 fås i to flaskestørrelser, 20 liter og 50 liter, for at dække de behov, du har i din virksomhed. Flaskerne har et dykrør og en dobbeltventil, hvilket gør det muligt at anvende R744 i både flydende form og gasform.”

Download vores produktblad om R744.

Del